Slægt skal følge slægters arv

Jo, jo den  strofe lærte jeg bestemt også at synge, i sin tid for maaange år siden, da jeg trådte mine barnesko på Ny Munkegades skole i Århus. Det var også dengang, hvor man kunne komme ind på diskotek, når man var fjorten år, hvis man var flabet nok. Ligeså var det smart at både ryge, drikke og gå med drenge. Når det er sagt, så var det også dengang, hvor kimen blev lagt til, at jeg i mange år sagde: “Jeg vil ikke føde børn ind i denne grusomme verden. Jeg skal aldrig have børn”……….. Nu er jeg MORMOR FOR ANDEN GANG – YEAH!

IMG_5880

1970’erne, mine teenageår, var præget af oliekrise, optagelse i EF, storimport af fremmedarbejdere fra især Tyrkiet. De var lykkelige for at få lov at arbejde, selvom det, som de blev sat til, var alt det, som ingen selvfed dansker gad at have med at gøre. På trods af dette, blev de senere lagt for had af bl.a. Fremskridtspartiet. Men, den tager vi måske en anden dag. Den kolde krig rasede stadig, som den havde gjort siden Anden Verdenskrig, og frygtelige billeder fra Vietnamkrigen sad stadig på nethinden. Så nej, jeg syntes bestemt ikke, at det var en verden, at føde børn ind i.

Jeg har altid været et politisk menneske, hvorfor jeg da også engagerede mig på flere niveauer op igennem teenageårene, og også efter, at jeg var fyldt 20. Stadig ikke den store interesse for at sætte børn ind i en grim verden. Så var det, engang til en fest, i et hyggeligt lille forsamlingshus, at jeg stødte ind i Erik, og en hel flok af hans brødre og venner. En underlig oplevelse for en bypige med masser af fart i, at møde en mand, der havde begge ben solidt plantet på, ja nærmest i jorden. Han var ikke sådan lige at ryste, men var rolig og fattet. Det er han egentlig stadig, men jeg har dog igennem årene lært ham, at skælde ud igen, hvis jeg råber for højt. 😀 Dengang ændrede mit motto sig til:” Hvis jeg nogensinde skal have børn, så skal det være med sådan en som Erik.” 😀

Nu sidder jeg så her, maaange år senere, og rent faktisk, så har Erik og jeg tre pragtfulde unger. Den ældste Line, som bliver 30 år næste gang, har nu selv to skønne børn sammen med sin kæreste. En pige og en dreng.

Jamen, jamen gamle mormor dog, hvordan synes du selv, at det går? Du har født børn, som nu selv får børn, ind i en grusom virkelighed. Det er da bestemt ikke blevet en bedre eller sikrere verden, at leve i. Nej, det er det ikke, desværre. Jeg har tænkt meget over, hvad det er som gør, at man på trods af store usikkerheder, alligevel vælger at føre slægten videre. Her i vesten, er det jo ikke fordi, at vi ikke kan undgå det, eller ikke har råd til at lade være. Næh, det er nok noget mere eksistentielt, måske noget, der handler om tro på det bedste i alt og håb om en bedre verden, skabt igennem kærlighed imellem mennesker.

Da jeg mødte Erik, tror jeg, at hans stabile, rolige væsen gav mig både tro og håb om, at det var værd at tage chancen, og at alting måske blev bedre. Erik er en fighter på sin helt egen måde, da han er både stædig og målbevidst, men han svinger ikke sine meninger i neon, som jeg selv kan finde på. Det er nok det, der gør, at vi, selvom vi er så forskellige har kunnet holde sammen i så mange år. Nogle gange, ser han meget træt ud, når jeg kører frem med mine idealer om en bedre verden, som jeg stædigt og stadig dagligt kæmper for på mange fronter. Men, han hjælper mig alligevel videre i kampen, ved at støtte op om vores projekter med gode forhold for dyr og mennesker og rene fødevarer på vores lille landbrug. Derfor elsker jeg ham rigtig meget, og det er endda på trods af, at han ind imellem hiver mig ned, så jeg får genskabt jordforbindelsen. 🙂

Slægt skal følge slægters arv…………………. og det kan den bedst, hvis man ikke giver op, før end man overhovedet er kommet i gang. Det er sommetider svært at leve, og en ting er sikkert, at på et tidspunkt, så dør man af det. Kunsten er, at få mest muligt ud af det liv, som man er blevet givet i gave. Kunsten er, at få sat sit præg på kommende generationer, at give noget videre til dem, som de kan bruge. Kunsten er at leve i, med og af den jord, som vi alle kun har til låns og nyde hvert eneste åndedrag, ikke mindst duften og synet af en lille uskyldig nyfødt baby. HURRA FOR LIVET!

 

 

 

Reklamer

Om Birgit Bak

Økologisk Bonde og Stud. phil.
Dette indlæg blev udgivet i Livet på "guurden" og tagget , , , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s