Fødevareminister Dan Jørgensen talte på Foodexpo 2014, og endda på Økologiens dag på stedet, om nye fødevarer, som værende ”Mellemprodukter”???? Kradser man bare lidt i overfladen, er der ikke engang tale om pseudoøkologi eller ”dyrevelfærd” light, men alene en statslig markedsføring af kød fra lidende staldsvin.
Den, til sin udnævnelse som fødevareminister, meget visionære socialdemokratiske politiker Dan Jørgensen har nu for alvor tonet rent flag på magtens tinder. Han vil lave ”mellemgrise”, af ham kaldet ”dyrevelfærd”, i de store industrisvinestalde. Man kunne jo frækt spørge, om det er grisenes mellemkød, der skal ædes………………… i hvert tilfælde har disse ideer en fæl fæces lugt af varm overbelagt svinestald.
Fødevareministeren vil i fællesskab med vennerne i dansk industrisvineproduktion og tilsyneladende i alliance med Dyrenes Beskyttelse, Dyrenes Venner og ikke mindst de store eksperter i bulkvarer nemlig supermarkedskæderne, tilføre et i forvejen forvirrende forbrugermarked en eller anden form for svinekød fra industrier……. hvor flere af grisene engang overlever…………….. søerne engang bliver sat fri…………smågrisene på sigt måske undgår at få skåret nosserne af uden bedøvelse……………. landbruget måske engang vil overholde loven om ikke at skære halerne af alle de små grise…………. søer og slagtesvin måske engang bliver fodret med noget, som ikke giver mavesår……….. og alle disse såkaldte ”dyrevelfærdstiltag” skal ske i ”månegrisstalde”, som finansieres af skatter betalt af de samme borgere, som Dan Jørgensen ikke mener har råd til at købe økologisk grisekød. Alt sammen indbygget i en ”Historisk aftale”……………… om VARM ILDELUGTENDE SVINESTALDS LUFT!
Alliancen omkring ”historisk aftale” tillader sig at forholde sig til, hvad forbrugerne har råd til og brug for. Til orientering, har ALLE råd til at spise kød fra dyr, der har haft det godt. Det handler om valg bl.a. mht. mængden man fortærer; og her advarer alle eksperter om, at vi skal spise mindre kød både af hensyn til os selv og miljøet.
Hvis man er så enige om, at differencen i prisen på konventionelt og økologisk svinekød er for stor, så kunne man jo starte med at sænke momsen på de sunde og rene varer og lade være med at blive ved med at klemme økologisk produktion ind i en niche, som når man ”flot” vil ”fordoble det økologiske areal frem mod 2020”.
Renset for alt betyder ordet økologi: ”Læren om naturens husholdning”, og det kan da undre, at skiftende regeringer, landbrugsindustrien, kemivirksomhederne mfl. har så travlt med at sløre dette ords enkle betydning over for borgere og godtfolk. Det skulle vel ikke være fordi, at det hele handler om penge, men ikke om, hvordan fremtidens natur skal se ud eller om de små grise skal have et godt liv, så længe de lever.
Flyv højt små ”månegrise” og lad jer fæces regne ned over alle de, der spekulerer hensynsløst i jeres korte liv!