Bonden og agro-industrien – utilsigtet symbiose?

Noget forbandet svineri, alt de soja, som bliver  importeret til Danmark, for at fodre 26 millioner lidende staldsvin. Det må stoppes, og det kan kun gå for langsomt! Heldigvis virker det som om, at flere og flere danskere får øjnene op for, hvor slemt det står til for dyrene i den danske agro-industri. Mange begynder at handle lokalt, tænke globalt, og købe varer, som de kan have tillid til. Men, kan de så altid det………………………..?

Umiddelbart ser det jo smukt og dejligt ud, når grisene roder i jorden, fårene og kvæget græsser og fjerkræet pirker rundt imellem træerne. De har det godt, og ja det har de. Ingen tvivl om det. Dyr, der tages vare på, fra de fødes / klækkes til de under rolige forhold transporteres til det lokale slagtehus. Jamen, jamen så er der vel ikke mere i det……. eller er der? Tjoooo, måske nok….. Det kan der meget vel være. Der kan hvile et meget stort medansvar på den lille bonde, som har disse dyr, der har det så dejligt, den tid de lever. Ansvaret består kort og godt i, at hvis den lille bonde, ikke dyrker sit eget foder, men køber konventionelt dyrket foder på den lokale foderstof, som han giver til sine dyr, så er han med til at holde gang i den syge agro-industri. De marker, som kornet, der bliver til foder, kommer fra, vil i de fleste tilfælde være gødet med gylle fra de grise, som æder bla. det importerede soja fra den anden side af kloden. Dvs., at i de tilfælde, hvor den lille bonde ikke enten er selvforsynende eller økologisk certificeret er han / hun medskyldig i, at fattige bønder udbyttes for at lidende danske staldsvin kan få soja i deres foder.

Er den lille bonde så en dyreven eller er han en, der bare har fundet en smart måde at “sælge varen”? Måske er han bare en naiv sjæl, som ikke har tænkt så langt; men det fratager ham vel egentlig ikke for et medansvar for, at staldsvinene stadig lider og de fattige bønder, der dyrker soja, udbyttes? Hvem kan modvirke denne mærkværdige symbiose, som uvilkårligt er opstået imellem agro-industrien og den lille bonde? Det kan alene forbrugeren, ved at være kritisk, ved at spørge ind til produktionen, og ved at forlange dokumentation. Den enkleste form for dokumentation, for forbrugeren, er at handle ind efter det røde ø-mærke. For så har statens kontrollører checket dokumentationen for en dyrevenlig produktion i ALLE led.