Vejen til frihed?

Åbne ansigter med de smukkeste træk

forvrænges, fortrænges,

til de pludselig er væk.

Angsten blomstrer som en tidsel på ager.

Demagogerne tænder overvågningslys i højalterets stager.

Mand griber til våben.

Kvinde griber til barm.

Væk med de usle hunde siger et smilende barn.

Ytringsfrihed bliver der pludselig skreget

alt imens hvert ord bliver målt og vejet.

Kæft, trit og retning

læres udenad som folkeskolens hovedsætning.

Mussolini var jo en menneskealder før nu…..

så hvorfor bekymres?

Angst, angst, angst, angst.

Folkeforførerne gør fortsat en overdådig fangst.

Kamera i porte og på facader

optager til evig forherligelse selv de mindste eskapader.

Mistænkt til det modsatte er bevist.

Frie fugle bindes og hakkes til blods af artsfæller.

Her er der nemlig kun én smag, der tæller.

Støvletramp, blind, dum, overgivelse

i tryghedsnarkomanernes angstneurotiske tilblivelse.

Angst, angst, angst, angst.

Foragt, forargelse, forfølgelse, forarmelse,

forbavselse, forvirring,

for sent.

Angsten har vundet over friheden.

Den brogede mængde har indgået ægtepagt med dæmonerne.

Djævlene danser på Grundloven.

Ha, ha, ha, hvor er I dog nemme

at elske og beskytte, siger de med klæbrig stemme.

 

(C)Birgit Bak 24. januar 2007