Værdier og min bare….

…….. eller for den sags skyld din. Vores bare er dele af noget, som har intrinsisk værdi. Dyr, planter, luft, vand har intrisk værdi. Alt andet er menneskeskabt og er derfor værdiløst i en debat om værdier. Grov påstand, men ikke desto mindre vil jeg argumentere for, at det er sådan, man bør vinkle sagen, set i lyset af, at regeringen nu har nedsat en kommission, der skal værdisætte dette og hint for os alle sammen.

Intrinsisk værdi er det, som har en værdi alene fordi, det er. Det er de værdier, som vi ikke kan genskabe, hvis de først er gået tabt. Det er de værdier, som vi ikke kan købe for penge, ja ikke engang kan sætte en pris på. Det er kort sagt al den fantastiske diversitet, som naturen, med alle levende organismer, ilt og vand, blot ved at være, gør sig selv mulig.

Menneskeskabte placeboer i form af materielle genstande, underholdningsfora, alverdens trosretninger, og ikke mindst valutaer og den magt, som disse åbenbart ”helt naturligt” medfører, er komplet værdiløse. Hvis ikke vi forstår, hvad vi selv er, og hvad vi lever i og med, så misbruger vi det mest essentielle, og samtidig driver vi rov på os selv og hinanden.

At nedsætte en værdikommission er en tendentiøs og tåbelig beslutning, der udelukkende skal være med til at ”sparke borgerne på plads”, så vi alle sammen ved, hvad vi har at rette os efter. En beslutning, der i værste fald kan skade vores samfund, da det er med til at sløre den enkeltes opfattelse af essentielle livsanskuelser. Menneskets velfærd såvel som retfærd, i disse ords oprindelige betydning, er i den grad sat ud af drift, med en sådan form for smart ash indoktrinering. Det bringer uvægerligt tankerne ud i verden til både historiske og nulevende diktaturer, hvor de, der retter sig efter statens værdisætning bliver belønnet og resten vil blive forfulgt.

Birgit Bak, 29. marts 2011

Om Birgit Bak

Økologisk Bonde og Stud. phil.
Dette indlæg blev udgivet i Biodiversitet og tagget , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s