Skæg for sig og snot for sig i naturdebatten – TAK

Skægget er naturen – det som er og som ikke er ens på to steder, som er under evig forandring, og som nogen med ragekniv fjerner, fordi det findes anmassende og besværligt. Snottet er den pengesnak, som gennemstrømmer skægget, hver gang, det gør ansats til at få overtaget. Snottet løber igennem den naturlige skægmasse, henover stubbene for at ende i munden på en, der fjerner skægget, og efterfølgende kun taler om snot! Dette er så indledningen til, hvad jeg i virkeligheden gerne vil sige. Lad os få debatten om, hvorvidt Danmark overholder internationale konventioner, hvilken natur, hvilket fødegrundlag, hvilken type drikkevand og hvilket klima, vi ønsker for fremtidens generationer. En debat renset for ”snot”, hvor man med ”open mind” diskuterer fremtidens natur, miljø, dyrevelfærd og fødevarer. Når det er gjort, når planen er lagt, så lad os styre ”forkølelsen”, og finde det ”snot”, der må til, for at føre visionerne ud i virkeligheden.

 

Traktordemonstrationer, diskussioner om ”Grøn Vækst”, diskussioner om bræmmer, vandmiljøplaner, harens forsvinden, sjældne orkideer, invasion af bynke og bjørneklo, pesticider i grundvandet osv. Alt sammen vigtige ”skæg-diskussioner”, som hver gang bliver forstyrret af den sædvanlige ”forkølelse”, der med sin klæbrige ”snot” ikke levner luft til forandringens tanke. Det må stoppe!

Jamen, vil ”den økonomisk ansvarlige” sige, man kan jo ikke forlange noget, som der ikke er penge til. Oversat, man kan jo ikke have skæg, hvis ikke der findes snot……… Kan nogen se pointen? Ellers lad mig skære det ud i pap……..

 

For at starte med at imødegå visse anker, vil jeg gerne pointere, at jeg selv er kyndig ud i økonomiske termer. Netop derfor ved jeg også, at økonomi ikke skal blandes med værdier, som den er usammenlignelig med, eller med følelser om dette og hint. Det slører debatten, og gør enhver efterfølgende argumentation ugyldig. Altså igen, som at blande skæg og snot. Alle tal, der har økonomisk relevans, er derfor udeladt fra dette opråb, der udelukkende vil koncentrere sig om den indre værdi i, at beskytte natur- og fødevaremæssige ressourcer. Naturen er essentiel, da det er den, vi lever i, af og med. Den kan omsættes til tal, dvs. man kan vurdere, hvorledes den udstrækker sig, hvordan den reagerer, hvad den kommer af og hvor den bevæger sig hen. Sidstnævnte dog med det gran salt, at man ikke kan spå ind i fremtiden, men udelukkende ud fra kausal evidens komme med nogle bud på en mulig retning.

 

I dag består det danske areal, som er på 4.356.076. ha. af 66,34 % landbrugsarealer (kilde: Statistisk Årbog 2010). Ud af disse landbrugsarealer udgør de økologiske, altså de arealer, hvor der ikke bruges pesticider og kunstgødning, forsvindende små 6 %. Hollands landbrugsareal udgør 45 % af landets samlede areal. Til sammenligning med det dyrkede areal, kan man se, at kunstige overflader, som bystruktur, jernbaner, kirkegårde, motorveje osv. udgør 9,75% af Danmark. Skov og det man kalder ”tørre naturtyper” samt vandløb og vådområder udgør tilsammen 22,34 %. Med til skovarealet hører også de skove, som udnyttes kommercielt.

På næsten 60 % af landbrugsarealet dyrkes korn, som hovedsaligt går til fodring af især de mange svin, i gennemsnit en bestand på 13. mio. 25 % af de landbrugsbedrifter, der i dag findes i Danmark er på over 75. ha., og typisk de brug, hvor man samtidig har store husdyrbestande.

 

Det var nogle af tørre tal, der fortæller noget om, hvordan Danmark ser ud. Spørgsmålet er så, om det er det Danmark, vi vil. Jeg skal ikke lægge skjul på, at jeg ønsker mig noget helt andet. Danmark indgik i 1992 og ratificerede i 1993 ”Konventionen om den Biologiske Mangfoldighed”. Denne konvention giver vide muligheder, mange pligter og god grund til at tage diskussionen fra bunden af, om hvad vi allerede har forpligtet os til, hvad vi har nået, om vi vil leve op til vores forpligtelser, og hvilken type land, vi vil ende op med at have.

 

Danmark er altså det land i Europa, der har mest jord under plov; og det forpligter, men det giver også pligt til at diskutere, om det skal blive ved med at være sådan. Igen skal vi holde os helt ude af de økonomiske termer og i stedet koncentrere tankerne om, hvad det betyder for naturen, grundvandet og vore efterkommeres mulighed for at leve et ordentligt liv.  Man kan sige, naturen skal være her, for det er fra den, vi til alle tider har fundet vores føde; og kvæler vi naturen, kvæler vi vores eget eksistensgrundlag. De plante- og dyrearter som først er forsvundet, kan alverdens økonomi ikke genskabe. Derfor er naturen værdifuld, alene fordi den er. Eller rettere, alt levende er værdifuldt, alene fordi det er.

Vi mennesker kan meget, vi kan flytte rundt på atomer, ved at udvinde koncentrationer af disse fra naturen; men tager vi for mange af en slags og fordeler disse for koncentreret et andet sted, så forrykker vi naturens balance. Vi fjerner eksistensgrundlaget for nogle arter og favoriserer andre. Oversat: Når vi udvinder f.eks. kunstgødning og pesticider, så dræner vi nogle områder for de grundstoffer, som vi bruger til at lave førstnævnte. Når vi så efterfølgende lægger disse midler ud over jorden på landbrugsarealerne, så fortætter vi grundstofferne og med det overtag, som disse nu har, vil nogle planter vokse meget, nemlig de planter, der enten kan drage nytte af gødningen, eller som ikke er modtagelige for sprøjtemidlerne. Andre planter, også uden for marken, vil bukke under for de stærke planter, ligesom dyrenes celler vil reagere på for lidt og for meget. Når vi tager kornet fra marken og flytter det ind til svinene i stalden, fjerner vi også store mængder grundstoffer. Disse ”fortættes” i dyrene; og vi bringer efterfølgende dyrenes efterladenskaber ud på marken. Desværre indeholder disse efterladenskaber ikke alene resterne af det korn, som vi tidligere høstede; men de indeholder også en koncentrationer af både medicin og forskellige metaller, hvor bl.a. kobber ofte er nævnt. Kobber er uundværligt, som alle andre grundstoffer, men i store koncentrationer, er det direkte giftigt. Væk fra marken tager vi også halmen, som vi transporterer på lastbiler, for at afbrænde denne i kraftvarmeværker. Halmen indeholder masser af kulstof, som er med til at binde det letopløselige fosfor, der igen går i forbindelse med kvælstoffet. Når kulstofmængden i jorden bliver for lille, kan jorden ikke holde på kvælstof og fosfor, som derfor udvaskes til grundvand og vandløb, med algevækst og fiskedød til følge.……………..

Nu er det så ikke meningen, at dette skal ende op i en teknisk funderet biologiundervisning. Det vil jeg naturligvis overlade til de, som er kyndige ud i disse termer. Men, men, men det skal ses som et eksempel på, hvad der sker, hver gang vi mennesker arbejder imod naturens processer. Fra- og tilfører vi markerne de samme mængder grundstoffer, forstyrrer vi ikke den naturlige balance. Uden at dette skal være en argumentation for det brandede økologimærke, vil jeg dog tillade mig at påpege, at ved økologisk produktion, er det netop denne slags lærdom om ”naturens husholdning”, som man bliver nødt til at benytte sig af. Balance i regnskabet imellem antallet af husdyr, markens beskaffenhed, afgrødevalg osv. Med til ”husholdningsregnskabet” hører naturligvis, at levne plads imellem markerne, på de fugtige overdrev og langs med vandløb, til at den natur, som gennem de sidste par hundrede år har tilpasset sig menneskets fastliggerstrategi med dyrkning af marker og husdyrhold, kan finde føde og formere sig.

 

Men, men, men, for der er stadig flere af slagsen. Noget natur kan altså ikke overleve, ligegyldigt hvor nænsomt vi dyrker jorden. Det er den natur, som er på de steder, hvor træer får lov at blive liggende, for at give levesteder til insekter, der lever i gammelt tørt eller råddent træ. Disse insekter er nødvendige for fuglearter, som altså heller ikke kan leve, der hvor vi dyrker markerne, og der ikke findes gammelt træ. Mange vilde planter og dyr har brug for arealer, som alene er deres. Hvor mennesker færdes med ærbødighed, som gæster på visit, og ikke griber ind i den naturlige balance, som er på stedet. Disse arealer, som skal være store og sammenhængende, er der meget få af i Danmark. Endnu færre af de, som er, bliver reelt ikke reguleret på den ene eller anden måde.

 

Sikke dog en gang ”sødsuppe”! Nåh, mon dog – igen skal vi ikke glemme, at alt hvad vi æder og drikker, rinder af naturen. Det første korn, der blev dyrket, de første vilde dyr, der blev sat bag hegn, er grundlaget for de fødevarer, som vi spiser. Dvs. at naturen er der ikke kun for ”sjov” og til rekreative formål, hvilket overhovedet ikke skal forklejnes; men den er der rent faktisk på trods af menneskers gøren og laden. Vi bruger naturen, men for at vi skal kunne ”bladre tilbage” i ”bogen”, skal vi samtidig beskytte naturen. Engang om ti år eller hundrede måske, kan vi få brug for igen at sanke vilde græsser, som vi kan forædle til korn, som vi kan ernære os ved. Alt det ”grønne” er Jordens lunger og uden grønt ingen ilt. Igen kunne man komme med en lang forklaring omkring klimaændringer, verdensbefolkningens udvikling osv. Igen vil jeg sige, lad os få evident viden fra de, der ved noget om netop dette område.

 

Jamen, hvad er det da, konen vil med den lange svada. Jo, hun vil såmænd bare bede borgere og politikere i dette land om at begynde og tage ansvaret for de virkelige værdier. De værdier, der ikke kan værdisættes i kroner og ører, men som ingen af os kan leve foruden. Lad os få en konference, gerne virtuel, hvor enhver kan tilmelde sig, hvor fagfolk giver og samler viden, og hvor politikerne fri af religiøse ideologier deltager aktivt. En konference, hvor begrebet ”økonomi” er et fyord, men hvor naturværdierne diskuteres til bunds. Når det sidste komma så er sat, for en strategi for fremtidens natur i Danmark, kan vi efterfølgende begynde at regne på, hvor meget ”snot”, det vil koste og sætte tingene i værk. Tidsplan? Lad os få diskussionen NU – før end det er for sent.

Birgit Bak, 18. marts 2011

Om Birgit Bak

Økologisk Bonde og Stud. phil.
Dette indlæg blev udgivet i Biodiversitet og tagget , , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s