Nogle lidet flatterende tal vedr. pseudo-økologi

Som jeg tidligere har været inde på, så er pseudoøkologi, hvor man f.eks. markedsfører sine varer på høj dyrevelfærd og ikke så meget andet, en høj pris. Ikke nok med, at pseudoøkologer lægger sig i slipvinden af de økologer, som har en statskontrolleret økologisk produktion, helt uden sprøjtemidler og kunstgødning og med stram kontrol af bl.a. medicinering af dyrene, men i værste fald er pseudoøkologerne medskyldige i, at industrilandbruget består. Det kræver naturligvis en forklaring.

For flere af de dyrearter, som pseudoøkologerne sælger på høj dyrevelfærd, gælder det, at disse dyr ikke kan klare sig alene på grønt, men skal have en for nogles vedkommende anseelig mængde kraftfoder i form af kornprodukter, sideløbende med det grønne. Hvis man som lille bonde er selvforsynende, dvs. at man dyrker sine marker med afgrøder, som dyrene spiser, og man har nok foder, til det antal dyr, som man opfostrer, så er det absolut intet problem. Men, men,  men desværre er det de færreste pseudoøkologer, som kun vil producere det, som de kan, på deres ofte små jordtilliggender, så derfor vælger de at købe foder hos en korn- og foderstofforretning. Meget få pseudoøkologer vælger det dyrere økologiske foder, når de skal købe mad til deres velfærdsdyr. Næh, de køber noget foder, fremstillet af korn fra store kornørkener enten her i Danmark, Tyskland, Polen ell. lign. Foder fremstillet ved hjælp af kunstgødning og pesticider, eller endnu værre fremstillet ved hjælp af gylle fra lidende industrisvin og pesticider…… Altså indirekte kan pseudoøkologerne så også have de stakkels staldsvin på samvittigheden, alt imens de sælger deres lille nicheproduktion af velfærdsdyr til intetanende forbrugere. Kan nogen se komikken?

Jeg har fundet nogle tal, som er retningsvisende for, hvad det ”koster” alene i foder, at have pseudoøkologer til at retfærdiggøre deres produktioner. For nemheds skyld, regner jeg det hele i byg, da det svarer til ca. en foderenhed pr. kg.

I denne søde juletid, starter vi med ænderne:

Hvis én and skal bruge 25 kg. foder i sin levetid for at vokse sig stor og stærk, så skal 100 ænder jo så bruge 2,5 tons.

For gæssene bliver det ikke bedre, idet én gås skal bruge ca. 30 kg., hvilket jo så giver 3 tons ved 100 dyr til slagtevægt.

Kalkunerne er mere nøjsomme, og bruger således ca. 20 kg. til en gennemsnitskalkun, hvilket giver 2 tons ved 100 dyr.

Kyllinger kan man jo så da lave en del flere af. Ca. 5 kg. til én mellemstor kylling, altså 500 kg. til 100 kyllinger. Med hønnikerne, er vi straks ude i noget mere ”snavs”, idet 100 færdige hønniker har fortæret 1.1 tons korn.

Så kommer den rigtig store synder, nemlig de pragtfulde grisebasser. For at opfostre en gris til ca. 80 – 85 kg. slagtet vægt, skal den have 350 kg. korn. Dvs. at bare 10 grise koster 3,5 tons korn og 100 35 tons!

Uha, uha, kan alle se det billede, som nu er ved at danne sig?

Lad os anslå, at en jævn høst af konventionel byg ligger på ca. 6 tons pr. ha., så vil det sige, at man kan opfostre 17 slagtesvin pr. ha. korn, som dyrkes konventionelt. Alternativt kan man opfostre 240 ænder eller 200 gæs,  for hver hektar med korn. Kigger man herefter i tabellerne over, hvor mange dyreenheder, som en landmand må have, for hver hektar jord, som han dyrker, så kommer der endnu flere interessante ”billeder.” Vi siger, at tallet er 1,4 DE pr. ha.

Det betyder, at industrisvinebonden må opfostre enten 4,3 søer med afkom til 4 uger, 175 30 kg.´s grise, eller 36 slagtesvin, for hver ha. jord, han dyrker. Som ”djævlens advokat”, vil jeg herefter påpege, at hver gang 200 glade velfærdsgrise opfostres på industrielt fremstillet konventionelt korn,  så kan man i realiteten være skyld i, at 4,3 søer med smågrise lever en kummerlig tilværelse i en industristald….. ! Endnu værre ser det ud for fjerkræet, hvor hver ha. dyrket korn, giver den konventionelle landmand ret til at opfostre f.eks. 5.460 stakkels slagtekyllinger, 1260 ænder eller 406 gæs.

Jeg ved godt, at det er rigtig mange tal, som jeg her kaster på bordet. Jeg har også forenklet, så meget, som muligt, uden at det ender med at blive misvisende. Pointen er, at pseudoøkologerne kan koste os alle sammen dyrt, meget dyrt. Ikke alene p.g.a. de lever i ”slipvinden”, men fordi, at de er med til at holde liv i et falleret erhverv, hver gang, at de køber erhvervets produkter.

Hvis nogen har lyst, synes jeg, at vi skal tage en dyb og gerne langstrakt debat om det her. Husk på, at det er nu, at man diskuterer landbrug, biodiversitet, økologi, natur, miljø osv. på mange niveauer. Del gerne dette dokument.

Birgit Bak, 11. december 2012

Om Birgit Bak

Økologisk Bonde og Stud. phil.
Dette indlæg blev udgivet i Fødevareproduktion og tagget , , , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s