Fysikeren Albert Einstein, der døde i 1955, udtalte engang: “at hvis bierne forsvinder, vil menneskeheden også forsvinde”. Dette var ikke den kloge mands hovedområde, alligevel kunne han se det. Først i november 2008 så Europarådet “lyset” omkring, at det er nødvendigt for menneskets overlevelse, at lave en redningsplan for Verdens bier. En beslutning som EKH nu forsøger at ratificere.
Bier er nyttedyr, og ca. 84 % af Verdens planter er afhængige af bestøvningen fra disse små arbejdsomme væsner. Heraf menes 76% at udgøre landbrugsafgrøder, altså den mad Verdens befolkning er så afhængig af. Alligevel har man drevet hensynsløst rov på dette lille dyrs levesteder, dvs. muligheder for at overleve.
Der kan skrives tykke bøger om, hvorfor biernes eksistens nærmer sig et endeligt, hvis ikke der gøres noget. Da brugen af pesticider, som f.eks. DDT, i midten af sidste århundrede virkelig tog fart, var vejen banet for biernes endeligt. Desværre kan man konstatere, at selvom DDT nu er udfaset i det meste af Verden, så er der stadig uhyre mange giftige stoffer med “fedtelskende” egenskaber, der fuldt lovligt bruges i landbrug og gartneri. De fleste insekticider og fungicider indeholder aktivstoffer, der ophober sig i levende organismers fedtvæv, påvirker fertilitet, arvemasse og fremkalder sygdomme hos det enkelte individ. Dette betyder i praksis, at jo flere gange en organisme udsættes for stoffet, des mere forgiftet bliver organismen. Bier reagerer i denne forbindelse qua deres størrelse noget hurtigere end mennesker.
Mennesker har altid holdt bier, spist deres honning og forstået deres effekt for en rig flora. I anden halvdel af sidste århundrede blev der til Danmark importeret store mængder af en meget aggressiv men til gengæld produktiv stor gul honningbi. Denne bi kunne hurtigt udkonkurrere de små men nøjsomme brune bier, der altid har levet og formeret sig i Danmark. Resultatet er, at man nu kun har brune bier i renbestand tilbage på Læsø; og disse er stærkt truede. Dvs. mangfoldigheden af biracer i Danmark er gået tilbage i samme takt som antallet af bier.
Da bier er udstyret med en kompliceret og fintfølende “radar” til at finde vej ud og hjem, mener forskere at deres livscyklus bliver forstyrret af elektroniske magnetfelter fra bla. mobiltelefoner. EU vil igangsætte forskning, for at finde ud af, hvad der især er skyld det drastiske fald i bibestandende. Klimaændringer får også en del af skylden.
Den vigtigste forudsætning for, at bierne skal overleve, er dog, at de får deres naturlige levesteder tilbage, så de ikke sulter. Dette betyder ikke nødvendigvis, at vi skal fjerne store dele af det opdyrkede land, men vi bliver nødt til at skifte retning, hvad dyrkningsform angår. Det nytter ikke noget, at have kæmpestore arealer med monokulturer, “bare” fordi det er mere økonomisk rentabelt for den enkelte landmand. Små og mere alsidige brug er det bedste bud på, at skabe en bi-venlig fauna. På de små brug dyrkes mindre markstykker og flere forskellige afgrøder, der kan være med til at brødføde bierne, der så igen kan hjælpe landmanden. På små brug findes marker og overdrev, hvor der græsser husdyr, hvilket også er med til at beskytte den lokale fauna. Mindre landbrug er ofte økologiske ; og de der ikke er, er stadig meget mere bevidste om kun at bruge et minimum af pesticider. Derfor er og bliver løsningen på fremtidens fødevareproblemer også set fra bi-side, mindre og mangfoldige landbrug.
Det bliver aldrig til biernes fordel, hvis industrilandbruget fortsætter sin fremmarch med uendeligt store ensartede marker med korn, sprøjtet med pesticider mod svampe, insekter og ukrudt og gødsket med gylle indeholdende rester af tungmetaller og andet “guf”.
tekst 2009, redigeret 2012 Birgit Bak
Birgits Baks Blandede Bolcher 