Hvornår begynder valg at handle om fremtiden?

Altså den fremtid, som kommer for vores efterkommere…..

Hvornår begynder politikerne at interesseresig for lidt mere end det, der bare er ”popsmart”

og oppe i tiden nu og her?Hvem skal man stemme på, hvis man bekymrer sig for de

 børnebørn og oldebørn,som gerne skulle komme til?

Hvornår tør politikerne tage fat i de værdier, som

vi ”skider på”, og som ikke alverdens valutaer kan redde, når først de er

borte? Hvornår begynder danske politikere at sætte sig ind i og forholde sig

til internationale konventioner? Hvordan får vi medierne til at sætte sig ind i

stoffet og spørge ind til disse værdier?

 

 

Det startede med Brundtland-rapporten i 1987, som blev konkretiseret

i 1992, da 189 lande under FN tiltrådte Konventionen om den Biologiske

Mangfoldighed (Biodiversitetskonventionen- BDK http://www.dk-chm.dk/convention/F1084881673).

Det vedrører vores fælles fremtid, og alligevel synes der generelt, at være

meget lille interesse og viden om emnet. Biodiversitetskonventionen er

altdækkende for, hvorledes Verden skal sikre natur og fødekilder for kommende

generationer. Den sætter klodens bæredygtighed over økonomisk bæredygtighed, og

den beskriver i alle led, hvad de implicerede lande skal gøre, for at sikre

både vilde og oprindeligt avlede dyr og planter. Altså sikre det levende, som

vi skal leve i, med og af i fremtiden.

Alligevel evner den rige danske stat, som institution, ikke at overholde

denne konvention.

 

Dybest set fortæller den manglende interesse for vores

fremtidige fødekilder og vandforsyning rigtig meget om, hvordan borgere og

politikere ser på mennesket som noget værdifuldt. Man fraserer flot over,

hvordan man vil hjælpe de eller de svage grupper, men ingen gider at levne det

en eneste tanke, hvordan man vil sikre mennesket som art i de kommende bare

hundrede år. Sporadisk kommer man med nogle hensigtserklæringer omkring natur,

energi og klima; men den reelle lyst, eller måske evne, til at sætte sig ind i

de store sammenhænge og agere ud fra disse, findes kun hos meget få. Altid

ender debatten i, at det har vi ikke råd til………………………. Spørgsmålet er, om vi

har råd til at lade være………………..?

 

Kigger vi isoleret på lille Danmark i en hektisk

valgperiode, vil de, der ikke forstår nødvendigheden af en koordineret indsats,

øjeblikkeligt udbryde: ”Jamen, vores lille land kan da ikke gøre nogen forskel

i forhold til de mange store lande, der sviner.” Hertil kan jeg kun svare:

”Måske – måske ikke, men vi kan heller ikke tillade os at lade være. Det, at

andre ikke gør tingene godt nok, kan aldrig blive en undskyldning for egen

slendrian.”

 

Den danske aldeles intensive industrialisering af landbruget

med over 60 % af landets samlede areal under plov, større og større enheder

osv. har altså ikke ”kun” fortrængt værdifuld natur, men også værdifuld

biodiversitet inden for de planter og dyr, som vi ernærer os ved, ligesom vi

dagligt læser om forurenet drikkevand over hele landet. Derfor er det så

vigtigt, at vi som borgere begynder at stille krav til det til enhver tid

siddende folketing. Kravene skal lyde på, at man skal overholde

Biodiversitetskonventionen med dens efterfølgende deklarationer. Man skal kort

sagt bevare sammenhængen imellem mikro- og makroniveau, som beskrevet i BDK.

Gjorde man det, ville mange fragmenterede debatter blive overflødige.

 

Konventionen er enkel og burde ikke være til at misforstå.

Når den beskriver ”bæredygtig udnyttelse”, gør den det konkret og ud fra et

rent økologisk synspunkt. Dvs. den beskriver ”læren om naturens husholdning” og

pligten til at efterleve denne på alle niveauer i et samfund. Desværre læser

politikerne åbenbart denne konvention, som fanden ville læse Biblen.

 

Hvis man efterlevede BDK på alle niveauer, dvs. gentænkte en

mere ekstensiv og alsidig husdyrproduktion og planteavl   på de dyrkede

arealer og i forbindelse med sårbar natur, så ville dette sikre en positiv

symbiose, som så oven i købet ville sikre sunde fødevarer, rent drikkevand og

borgernes mulighed for suverænitet i valget af fødeemner. Desuden ville det

være med til at bevare landbokulturen og graden af selvforsyning, hvilket i

sidste ende ville fremme muligheden for liv og udvikling i udkantsområderne.

 

Det er værd at bemærke sig, at flere NGOére er begyndt at

arbejde sammen omkring landbrug og natur. Læs f.eks. rapporten, ”Sådan ligger

landet”, som bl.a. Danmarks Naturfredningsforening, Dyrenes Beskyttelse og

Dansk Ornitologisk Forening er medforfattere til( link i højre side på:http://www.dn.dk/Default.aspx?ID=4476

)

 

Konventionen om den Biologiske Mangfoldighed beskriver selve

essensen i og muligheden for fortsat menneskelig aktivitet på denne klode. FAO

(FN´s Fødevareorganisation), hvorunder BDK hører, er endda for ganske nylig

udkommet med en aldeles spændende bog: ”Save and Grow”(http://www.earthprint.com/productfocus.php?id=FAO111273),

der uddyber de muligheder og udfordringer, der ligger i at sikre fødevarer til

en stigende verdensbefolkning. En bog, der bl.a. siger, at den industrielle

fødevareproduktion, således som den har udviklet sig siden ”Den grønne

Revolution” i midten af 60érne, nu har toppet, og et reelt paradigmeskifte må

til, hvor diversitet og bevaring er hovedingredienserne. Personligt mener jeg,

at vi burde have et  uafhængigt ”institut

for biologisk mangfoldighed”, som skulle fungere som rådgiver og

overvågningsinstitution, på lige fod og af ligeså vigtige grunde, som at vi har

”institut for menneskerettigheder”. Begge dele handler om eksistens!

Birgit Bak, 6, september 2011

Om Birgit Bak

Økologisk Bonde og Stud. phil.
Dette indlæg blev udgivet i Demokrati og tagget , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s